Manden i den centrale position

Som hotelconcierge samler Amedeo Musto D’Amore på hemmeligheder.

Amedeo Musto D’Amore er den ledende concierge på Hotel Vier Jahreszeiten i Hamborg. I løbet af de 40 år han har været ansat på hotellet, har han taget sig af nogle underlige og vidunderlige ønsker.

En gladiator sidder i en beigefarvet designerlænestol i en luksussuite. Men han er ikke iført sandaler, benskinner og hjelm ligesom gladiatorerne i det gamle Rom. Hans kampudstyr består i stedet for af en sort jaket, solbrun hud og et smil, der er så varmt, at du med det samme stoler på ham med dit liv. "I arenaen kæmpede gladiatorerne til døden. Jeg gør det samme for at sikre mig, at mine gæster er glade", siger manden med et navn, der er som taget ud af en romantisk italiensk Hollywood-film. Han er Amedeo Musto D’Amore, og han er ledende concierge på Vier Jahreszeiten i Hamborg. Hans personlighed og charme er helt sikkert nok til at sende Robert De Niro på pension før tid ("jeg er italiener ... det har min accent måske afsløret"). Hans rolle på dette traditionelle 5-stjernede hotel kan sammenlignes med hovedrollen i en storsælgende film, om end den er diskret. En concierge skal holde sig i baggrunden og være der for andre. Men hans stille og venlige manér skjuler hans stærke vilje til at vinde. Det er måske derfor, at han er blevet noget af en institution på dette store luksushotel.

En concierges arbejde er en kunstart

Han har arbejdet her i 40 år, hvilket er længere end nogen af hans kolleger. "Jeg blev opdaget", siger han og ser med upåvirket stolthed tilbage på det øjeblik, hvor den tidligere direktør på dette luksushotel bad han om at komme og arbejde for ham. Det var i sommeren 1976. Direktøren overnattede på et hotel i Taormina på Sicilien, hvor Amedeo tilfældigvis arbejdede. Amedeo accepterede tilbuddet – og forelskede sig hurtigt i det 120 år gamle hotel, i byen og i en lokal pige fra Hamborg.

Sæt dig godt til rette i en af de polstrede silkesofaer i lobbyen, og se Amedeo snakke i telefon og give hånd. Måske er du ikke klar over det til at starte med, men det, han laver, er mere end blot en service – det er en kunstart. Altid forstående, altid opmærksom – alle, der træder ind på hotellet, føler, at han kun er der for dem. Han er en mester, når det kommer til at forstå, hvordan en gæst har det. En menneskekender, der har mange års direkte erfaring med psykologi og sociologi. "Jeg ved med det samme, hvornår en person kun har købt et jakkesæt for at vise sig frem. Jeg ved også, hvornår jeans og en T-shirt skjuler en milliardær." Det er ham, gæsterne går til med deres mest personlige problemer, som f.eks. når der er brug for en gynækolog til at bekræfte en graviditet. "Det er som at lægge øre til et skriftemål. Jeg lytter, men jeg afslører aldrig, hvad de fortæller mig." Alt, hvad han har lært om sine mest loyale kunders præferencer, er nu blevet overført til en computer fra 14.000 håndskrevne indekskort, men hvis man er i tvivl, er det bedst at spørge Amedeo.

Når han skifter sin lærredsjakke og pilotsolbriller ud med nålestriber og slips for at starte sin vagt, ved han aldrig, hvad der venter ham. Det er det, han elsker ved sit arbejde. At få billetter til en udsolgt premiere eller et bord på en fuldt booket restaurant, rådgive kinesiske gæster om gavekøb – det er alt sammen en del af det daglige arbejde. Men så er der de underlige og vidunderlige ønsker, som når en saudiarabisk prins kommer med et stort følge. "I modsætning til europæiske gæster er de vant til at få alt gjort med et vink med hånden, så du skal passe på temperamentet, siger Amedeo. Han ved, at når der kommer en sheik på besøg, er der hundredvis af kufferter, og absolut alt kan ske. Han skal måske have fat på 80 nordtyske malkekøer og få dem sendt til Jeddah. Og så var der dengang, hvor en prinsesse pludselig bad om en pony. Og en hel suite skulle omdannes til en oase som i 1980’erne. En gummifigen, der ikke længere var brug for efter gæsternes afrejse, bor nu hjemme hos Amedeo i Hamborgs Bramfeld-distrikt.

Han har set alle de store stjerner passere igennem Vier Jahreszeiten, men der er ingen mening i at spørge om dem. Det er ganske klart, at han vil svare høfligt, men ikke afsløre noget. Manden med de sølvgrå stænk i håret ser altid upåklagelig ud og er en mester ud i diskretionens kunst. Han foretrækker også at holde sin alder for sig selv.

Amedeo har et væld af minder

En stor konvolut indeholder hans yndlingsminder fra de dage, hvor det at samle på autografer fra berømte gæster ikke var noget, der blev set ned på i hans stilling. Han hælder afslappet indholdet ud på glasbordet foran os. Signerede sort-hvid billeder, konvolutter med våbenskjold og segl, kort lavet af håndlavet papir, lander ved siden af et display, der reklamerer for roomservice. "Min ven Peter Ustinov, sikke en god mand. Kære Heinz Rühmann, også en ven. Åh, og her er forældrene til Lady Di, så rare og jordnære mennesker. De inviterede mig til England ..." Amedeo har et væld af minder og bliver aldrig træt af at tænke tilbage på dem.

Om et tilbageblik på en bestemt episode under desserten, hvor Mick Jagger besluttede at svinge sig i en lysekrone, siger Amedeo kun: "Uanset hvem du er, bør du vide, hvordan man opfører sig ordentligt. At lege Tarzan er at strække den for langt." For Rullestenene er hotellet nu altid fuldt belagt 365 dage om året. Sophia Loren bliver derimod altid behandlet som en kongelig. Siden den dag, hvor hun bad om at få et køkken installeret i sin suite, så hun kunne lave spaghetti til sin mand, Carlo Ponti, er der ikke noget, der kan overraske Amedeo. Og selv hvis der var, ville han aldrig så meget som løfte et øjenbryn.

"Folks ønsker er stadig lige så skøre som altid."

Nogle af hans anekdoter har et strejf af nostalgi: "I dag har vores gæster så lidt tid, at alt skal gå så hurtigt. Den menneskelige varme er forsvundet." Men han tilføjer med et smil: "Folks ønsker er stadig lige så skøre som altid." Amerikanske forretningsmænd, der altid vil spise til middag på deres værelse deres tid – altså midt om natten. Russiske oligarker, der ønsker at flyve en dameven over i et privatfly. Amedeo siger aldrig nej. Når asiatiske gæster siger, at de gerne vil på en dagstur fra Hamborg til bjergene, foreslår han et alternativ, der ikke kræver, at de skal rejse til den anden ende af landet. "Ellers forsøger jeg virkelig at gøre det umulige." Som for at bevise det trækker han en læderindbundet notesbog frem fra sin inderlomme. Den er fyldt med 40 års høflighed og pålidelighed – noget, der med årene stiger i værdi for en hotelconcierge: hans netværk af kontakter.

Disse eftertragtede nøgler åbner døre, og ikke kun for Amedeo. De gyldne, korslagte nøgler, som Amedeo bærer på sit revers, er symbolet på Les Clefs d’Or-organisationen af verdens bedste concierges. Gensidig support er en del af det professionelle kodeks. "Vi arbejder ikke alene. Når andre medlemmer beder om hjælp, kan de stole på mig. Det er et spørgsmål om ære." Han bruger også sine kollegaer på de bedste hoteller, når en gæst en søndag aften pludselig kommer i tanke om, at der skal leveres 300 roser i København på slaget 12 om natten. Alle blomsterbutikkerne er lukkede. Så arbejder de sammen for at sikre, at en buket bliver overleveret på en motorvej et sted mellem Tyskland og Danmark. Men bortset fra al denne generøse deling er der et nummer, som conciergen, der er født og opvokset i Napoli, helt sikkert værdsætter mere end en kongelig, en sheik eller en topkirurg – nummeret til den italienske filmdiva Gina Lollobrigida.