3D4U - know-how med 3D-print

Med 3D4U tilbyder Miele nu gratis tilbehør til download til 3D-printere derhjemme. Design selv dit individuelle tilbehør.

Teknologi

Med 3D4U er Miele den første producent af husholdningsprodukter, der tilbyder en stor serie tilbehør, der kan printes i 3D. Med denne særlige service henvender Miele sig primært til ejere af en Fused Layer Modelling-printer (FLM-printer). På denne type printer smeltes en plasttråd (filament) i dysehovedet, hvorved der dannes en tynd streng af smeltet materiale, som lag for lag lægges oven på hinanden og derved skaber et 3D-objekt.

Alle 3D4U-printskabeloner kan downloades gratis på platformen thingiverse.com. Hvert 3D4U-tilbehør indeholder en beskrivelse af de anbefalede 3D-printparametre og er funktionstestet. Nogle af tilbehørsdelene kan tilpasses med dine egne motiver og parametre.

   

Miele anbefaler PLA-tråd til fremstilling af 3D4U-tilbehør. Dette materiale kan anvendes med standard 3D-printere og er meget udbredt. Det er muligt, at du allerede har det, du skal bruge, så der ikke er behov for at anskaffe yderligere materialer. Tænk på miljøet, når du køber nyt filament ved fx at vælge filamenter på ruller af genanvendeligt papir eller på en spole, så du sparer emballagen. Bortskaffelse af tilbehørsdele og 3D-printrester skal ske iht. lokale forskrifter og regler for bortskaffelse af genanvendelige materialer.

Støvsugere

3D4U-mikrogriberør

3D4U-mikrogriberøret giver dig endnu større fleksibilitet - fx når du støvsuger din bil. Mikrogriberøret er et meget lille griberør. På den ene side kan du fastgøre et tilbehør, fx 3D4U flexi-mundstykket. På den anden side er der en tilslutning til støvsugerslangen. Afmonter støvsugerslangen fra støvsugerens griberør, og sæt slangen fast på mikrogriberøret. Du får derved større fleksibilitet, når du arbejder i små rum. Mikrogriberøret kan bruges til alle traditionelle Miele-støvsugere med et griberør uden integreret børste.

 

Download 3D4U Mikro-griberør

3D4U-sæbeboblemodul

Med 3D4U-sæbeboblemodulet kan du nemt lave smukke sæbebobler. Vidste du, at støvsugeren også kan bruges for sjov skyld? Tilbehøret ligner en gruppe sæbebobler. Modulet monteres på udblæsningsgitteret på en Miele Complete C3. Støvsugerens rene luftstrøm ledes gennem tilbehøret. Ved at holde en sæbeboblepind foran åbningen kan du med den blide luftstrøm nemt skabe de flotteste sæbebobler på blot få sekunder.

Download 3D4U-sæbeboblemodul

3D4U-fleximundstykke

De fleste kender til at have steder i boligen, hvor tilbehøret ikke kan komme ind. Med 3D4U-fleximundstykket kan du også komme til disse steder. Spidsen er trykt i et elastisk materiale, der beskytter dine overflader. Der kan skabes tre forskellige slags 3D4U-tilbehør. Hvis du har brug for flere modeller, kan du kreere dine egne mundstykker.
 

Download 3D4U-fleximundstykke

3D4U-monoholder

Mieles 3D4U-monoholder er det perfekte supplement til din Compact C2-støvsuger. Med monoholderen kan du altid have et ekstra tilbehør inden for rækkevidde. Monoholderen sættes på griberørets lås eller støvsugerslangens tilslutningsstuds, som du nu kan sætte dit tilbehør fast på, fx et bredt møbelmundstykke eller et langt fugemundstykke. Vidste du, at Miele tilbyder mere end 20 forskellige former for tilbehør?

Før du printer tilbehøret, skal du kontrollere, om din Miele-støvsuger er udstyret med den nødvendige holder på tilslutningsstudsen. Dette er tilfældet for modellerne i Compact C2-serien og for nogle modeller i Complete C3-serien.

Download 3D4U-monoholder

3D4U-separator

3D4U-separatoren er meget nyttig, når du skal støvsuge dine køkkenskuffer, en taske, leder efter en ørering tabt på gulvtæppet eller støvsuger Lego-klodser. Du kan nemlig med separatoren være sikker på, at du kun suger støv og snavs op og ikke dine værdigenstande. Separatorens porøse overflade er magen til filteret i Triflex HX1. Det indscannede mikroskopbillede viser overfladen på ​​Triflex HX1-filteret. Også her adskilles snavs fra luften, bare i meget mindre skala. Selv det fineste støv tilbageholdes af filterets mikrometersmå porer.

 

Download 3D4U-separator

Køkkenudstyr

3D4U-baristaskabelon

Mieles 3D4U-baristaskabelon kan fremtrylle dit navn eller dit yndlingsmotiv på ingen tid - med kakao på mælkeskummet eller med flormelis på dit bagværk. På samme måde som en peberkværn kan du dreje øverste og nederste del modsat hinanden. Indvendigt er der dog ingen kværn, men en impulsgenerator. Når de to halvdele drejes mod hinanden, skaber mikrovibrationer fra pulsgeneratoren en regn af fine partikler. Resultatet: Du kan fremtrylle det ønskede motiv på en hvilken som helst overflade inden for få sekunder. Teknikken er overført i miniaturestørrelse fra det patenterede rengøringssystem på Miele Blizzard CX1. I den såkaldte ComfortClean på CX1 sørger pulsgeneratoren for, at finstøvfilteret rengøres automatisk.

Du kan skabe dine egne dekorative motiver ved at downloade baristaskabelonen og indsætte dit motiv med et CAD-program.

Download 3D4U-barista-skabelon

3D4U-kaffeklemme

Mens vin består af over 400 aromaer, har kaffe over 800. Denne mangfoldighed gør kaffe til et af de mest komplekse naturlige produkter og skaber en varieret smag, afhængigt af kaffebønnen, ristningen og brygningen. Jo friskere kaffebønnerne er, desto finere bliver smagsnuancerne. Derfor skal en åbnet kaffepose helst lukkes igen. Mieles 3D4U-kaffeklemme er særlig praktisk til formålet. Den gør det også meget nemmere at dosere kaffebønnerne. Tip: Klemmen kan naturligvis også anvendes til mysliposen og lignende. Klemmen fås i to versioner til små poser til ca. 250 g og til store poser til ca. 1000 g.

Download 3D4U-kaffeklemme

Gør-det-selv

3D4U-borehulsmundstykke

Med 3D4U-borehulsmundstykket har du hænderne fri til at betjene boremaskinen. Mundstykket monteres på griberøret og suger sig fast til væggen. Til dette formål er bundpladen flowoptimeret ved hjælp af computersimulering. De ni åbninger suger borestøvet op, som dannes rundt om borehullet. Resultatet: Mindre stress ved boring, et rent gulv og større sikkerhed ved arbejde på stiger.

Download 3D4U-borehulsmundstykket

3D4U-twinadapter

3D4U-twinadapter: Til håndværkeren med store projekter. Med twinadapteren kan to støvsugerslanger monteres på støvsugeren på samme tid. På den måde kan du støvsuge dit værksted på ingen tid. Træk støvsugerslangen ud af støvsugeren, og sæt twinadapteren på den øverste del af Complete C3-støvsugeren. Du kan nu sætte to støvsugerslanger på de to frie åbninger. Der kan selvfølgelig også monteres to griberør, rør og mundstykker. Med dette udstyr kan to personer støvsuge med støvsugeren på samme tid. Dette fungerer især godt på hårde gulve. Twinadapteren er kompatibel med alle Miele-støvsugere i C3- og Compact C2-serien.

Download 3D4U-twinadapter

Kontakt

Synes du om vores nye 3D4U-service?

Har du ros, kritik eller spørgsmål? Vi modtager gerne din feedback på 3D4U@miele.com.