Anbefalede løsninger til brandvæsen og redningstjenester
Opvasketekniske løsninger til brandvæsen og redningstjenester
Miele Professional garanterer både grundig og skånsom genbehandling af røgdykkermasker. Systemløsningen omfatter en friskvandsopvaskemaskine med nøjagtigt afstemte programmer til rengøring og desinfektion samt kurve til sikker placering af masker og lungeautomater i rengøringsbeholderen. Under genbehandlingen kan lungeautomaterne omgives af trykluft for at forhindre, at der trænger vand ind. Innovationer som trykluftindikatoren og beskyttelse af programindstillingerne med adgangskode øger processikkerheden betydeligt, så det værdifulde udstyr hurtigt er klar til brug igen.
Vaskeritekniske løsninger til brandvæsen og redningstjenester
Udvalgte Miele-vaskerimaskiner er som standard udstyret med programpakker til beskyttelsestøj, røgdykkermasker og kemiske beskyttelsesdragter. Derudover tilbydes specielle rengørings- og plejeprogrammer, fx til uldtæpper, fritidstøj eller uniformer. Maskinerne betjenes meget komfortabelt via et display med tekst.
Medicintekniske løsninger til brandvæsen og redningstjenester
Miele Professional tilbyder et bredt udvalg af tilbehør til sikker og værdibevarende genbehandling af anæstesiinstrumenter. Med lanceringen af rengørings- og desinfektionsmaskinerne i PG 85-serien blev tilbehørssystemet fuldstændig revideret. De nye vogne udnytter rengøringsbeholderens kapacitet endnu bedre, så der kan genbehandles flere anæstesiprodukter pr. fyldning. En anden fordel er det ombyggede vand- og luftkredsløb, hvor skyllemiddel og tørreluft føres over korte afstande og med minimale tryktab ind i spulearmene og injektorsystemerne, så funktionerne optimeres. Den automatiske lukning af tilslutningsventilerne, når de ikke er i brug, bidrager også til at sikre optimale trykforhold. En anden fordel ved de nye vogne/kurve er det modulopbyggede system.
Læs mere om Mieles systemkoncept til denne branche
Beskyttelsesudstyr, som brandvæsen og redningstjenester anvender, er ofte udsat for særlig forurening. Efter anvendelse skal beskyttelsesfunktionerne på tøj, røgdykkermasker eller lungeautomater osv. genoprettes hurtigt og korrekt. Afhængigt af det definerede opgaveområde og de bygningsmæssige forhold kan maskinerne i forskellige størrelser sammenkobles individuelt til en systemløsning.